Til minde om
Tilegnet hunde vi savner

ChaDe's Gimmi
Født den 17. juli 2000 - Død den 8. juni 2009

Gimmi fik konstateret spondylose først på året 2009, og desværre blev det hurtigt så slemt, at vi valgte at få hende aflivet den 8. juni. Det var simpelt hen ikke værdigt for hende at skulle gå rundt på 3 ben for vores skyld.
Vi havde selvfølgelig håbet på at hun nu skulle nyde sit otium, efter hun havde givet os 3 pragtfulde hvalpekuld - men sådan skulle det desværre ikke være.

Kære Gimmi, jeg husker så tydeligt da Børge kom hjem med dig en mørk aften i efteråret 2000. Du var så lille, helsort og med fine små stritører, ja faktisk så troede Iso at du var en kat .............. men du voksede dig stor og smuk, og du og Iso havde flere år sammen inden der kom andre hunde ind i vores hjem. Du fik 3 kuld hvalpe og alle er blevet passet efter kunstens regler - du var ubetinget en kanon-avlstæve og mor for disse små vapser.
Men du kunne også være en bestemt dame, og Iso og Chicco var aldrig i tvivl om, at det var dig der havde det sidste ord.

Vi er så heldige at have Asta efter dig, og jeg tror på at hun en dag vil tilegne sig den samme psyke og beslutsomhed som du havde.

Vi savner dig allesammen ufatteligt meget, og jeg ved at der igen en dag vil komme en ny helsort tæve i huset ............

Gitte


ChaDe's Bali - kaldenavn Nemi
Født den 10. maj 2006 - død den 17. maj 2008.

Nemi var efter Gimmi og ChaDe's Uwe, og det var faktisk lidt tilfældigt at hun kom tilbage til os igen.
Men da køberen i Norge ikke havde helbredet til at træne hende, besluttede vi os for at købe hende tilbage.
Børge hentede hende i Frederikshavn den 19. november 2007, og det var en lidt sky og reserveret hund vi fik i hænderne.
Men i løbet af det halve år vi nåede at have hende, så faldt hun så godt ind hos vores andre hunde og ikke mindst hos vores børn.

Kære Nemi - Livet stoppede ligenu hvor Børge og du havde fundet kemien og samarbejdet i træningen, og der er ingen tvivl om at du var Børges hund.
Vi synes at det hele føles så uretfærdigt, at skal sige farvel til en hund på kun 2 år, som burde have hele livet for sig. Sådan skulle det åbenbart ikke være.

Vi savner dig allesammen ...................


Iso - født den 15. juni 1995, død den 08. marts 2008

Stambogsnavn: Arras IPO3, BHP3, FP, UHP, AK

Deltaget 1 gang i DcH DM Agility
Deltaget 3 gange i DcH DM IPO3
Deltaget 1 gang i DKK DM IPO3

Iso var nok indbegrebet af den hele hund. Han var ud af højavlslinier, men hans stærke side var helt sikkert det brugsmæssige.
Han har aflagt 13 IPO/BHP 3 prøver og han var aldrig kedelig at se på, hverken til konkurrencer eller til den almindelige træning.
Selvom træningen blev lagt på hylden for 3 år siden, så var han altid med os andre til træning, og bare det at få lov at løbe efter en bold eller få et enkelt bid i ærmet, ja så blev han bare så glad.

Kære Iso - jeg har kendt dig før jeg lærte Børge at kende og fik børn og alt det !  Du skal vide at du altid vil have en stor plads i mit hjerte.

Gitte